Lad ikke medarbejdere blive den største sikkerhedstrussel

fleurNews

Det er et faktum. Hver eneste dag sender og modtager du og dine kollegaer e-mails i en lind strøm, og samtidig vokser risikoen for at blive udsat for malware og hackerangreb. Har du tænkt over konsekvensen, hvis det skulle ske? Tab af værdifulde og uerstattelige data.

Jeg vil gerne understrege, hvor vigtigt, det er at beskytte din elektroniske post imod farer og trusler. Med Office 365 Advanced Threat Protection (ATP) bliver du i stand til at gøre netop det.

SÅDAN BLIVER DU BESKYTTET

ATP beskytter dig imod e-mails, som indeholder farlige links og vedhæftede filer. Hvis et link er farligt, råder ATP dig straks til ikke at besøge webstedet, eller du får besked om at webstedet er blevet blokeret.

På samme måde bliver vedhæftede filer standset, og forhindret i at påvirke dit og virksomhedens netværk. Da alt mistænkeligt indhold bliver scannet lynhurtigt, ved hjælp af maskinlæringsteknikker, bliver farlige vedhæftede filer sorteret fra inden du modtager mailen i din indbakke.

ATP holder ikke kun øje med spyware, ransomware, angreb og trusler, den holder også styr på, hvem der har klikket på et link og hvornår. På den måde er det nemt for dig at spore uønsket indhold.

Du er velkommen til at kontakte mig, så hjælper jeg dig trygt igennem hele processen, lige fra opsætning til daglig brug af Advanced Threat Protection.

Share this Post